onsdag den 30. november 2011

Sol i Driveren

I skarp kontrast til mit forrige indlæg, kommer her lidt om Driveren :)
Driveren er vores gamle drivhus. Der blev engang dyrket agurk, tomat osv. Det har aldrig rigtig sagt mig noget, så det var min mand der stod for det. Men han opgav det for nogle år siden, og overlod 'heeeelt frivilligt' drivhuset til mig :)
Det blev døbt Driveren, for her driver vi den af. Det ligger i det vi kalder Den vilde have, og med udsigt over Søen. Det er et skønt sted at ha... tidligt på foråret hvor varmen ikke rigtig kan få overtaget udenfor, sidst på sæsonen når det er lidt for køligt at sidde udenfor og til et lille ophold mellem bygerne. Der kan selvfølgelig også være for varmt, men det er jo bare et luksusproblem :)

De grønne planter bag stolene er vinterglans. De er selvfølgelig plantet udenfor, men har altså bestemt sig for delvist at bo i Driveren også. Det får de lov til indtil videre, men det blir nok for voldsomt på et tidspunkt...

Hvor der tidligere var grøntsager, har jeg valgt at prøve mig frem med kaktusser. Jeg købte et par stykker for 2 år siden, og blev ret fascineret af deres blomster. Så i sommers blev det til lidt flere, og næste år sikkert endnu flere til samlingen :)



De er da skønne... :)
Men de kan jo ikke blive i Driveren vinteren over, så nu bor de i soveværelset... det skal jeg måske lige tage med i mine overvejelser når jeg tænker på at købe flere... vindueskarmene er jo ikke uendelige store :)

Inden kaktusserne havde jeg plantet forskellige husløg. De havde det rigtig godt i varmen... alt for godt. De blev enorme, og efter et par år var det faktisk ikke særlig pænt længere.
Se bare lige denne krabat - min mobil var lige det eneste jeg havde at sammenligne med :)

Et plantebord - kun brugt til pynt :)

Min opslagstavle som jeg kalder det - til nips og andre ting :)

Skiltet har min søde datter lavet til mig... så kan der ikke være nogen der tager fejl af det :)

8 kommentarer:

  1. Sikke et lækkert sted "Driveren" er - opslagstavlen er bare go´ og flot med de indbyggede bede.
    Jeg tror kaffe er god der i "Driveren" :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  2. Hvor er der bare hyggeligt, der i 'Driveren'. Det var en sjov idé med kaktusserne :-)
    Jeg er også helt vild med din opslagstavle, sikke en skøn idé til alt have-'nipset'.

    SvarSlet
  3. Ja det er en lækkert sted i driveren. Kaktus ja hvorfor ikke, men måske ikke det sjoveste at have i soveværelset. Pas på ikke at komme for tæt på dem. Bortset fra det er de fine dine kaktus.

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig hyggeligt ud i driveren.

    SvarSlet
  5. Hvor er det et dejligt driverhus og skønt med et sted, som forlænger sæsonen :-) Men at det er placeret i den vilde del af haven er nu ikke lige til at se - synes det ser meget kultiveret ud bag ved det på det første billede.

    Og sikke et dejligt skilt din datter har lavet - det er da lige til at blive i godt humør af :-)

    SvarSlet
  6. Det ser simpelt hen så hyggeligt ud din »Driveren«. Jeg synes også din ide til en opslagstavle er fin. Den er købt på stedet.

    En dygtigt datter, der kan lave sådan et fint skilt

    SvarSlet
  7. Tak for de søde kommentarer :)
    Jeg er også glad for mit fine skilt. Det er så hyggeligt med min datter - hun kan godt li at være i haven sammen med mig... trods det at hun er en 13 årig teenager der har alt mulig andet i hovedet :)
    Susanne - set fra Driveren mod Søen ser det ikke så vildt ud nej, det er også den anden vej vi kalder det Den vilde have :) Som faktisk ikke er så vild længere... det er en gammel historie, men navnene har det jo med at hænge ved :)

    SvarSlet
  8. Rigtig flot kig ned gennem drivhuset og ud over søen på det øverste billede :-)

    SvarSlet