torsdag den 17. oktober 2013

Forandringer og bålplads ved Søen. . .

Der trængte til at komme nyt flis på rundt ved Søen i sommers, og så ku jeg ligeså godt udvide lidt samtidig. Jeg har længe irriteret mig over den lige afgrænsning med sten, og drømt om en mere buet udgave.


Den berømte vandslange blev lagt ud, og en rende blev gravet. Det er egentligt mærkeligt, at jeg har alle de sten i haven, for hvis der er noget jeg hader, så er det at sætte sten. . . nå men der var kun én vej, og det var at gå i gang :o)



Stenene er sat, men der er endnu ikke blevet flyttet rundt på noget. På billedet herover kan man se 3 rhododendron og en stjernemagnolia helt klumpet sammen. . . det går jo ikke :o)




Sådan - nyt barkflis på, og en del planter er flyttet. Det var noget af et sats da datoen sagde 30. juli, men jeg kan med glæde fortælle at alle har klaret det :o)
Vi flyttede 5 rhododendron, en stjernemagnolia, søjletræet ved rhodoerne som jeg slet ikke kan komme i tanke om navnet på nu, den forholdsvis store bærmispel og en opstammet gran.

Men vi vandede og vandede og vandede, og så vandede vi lidt mere, og det hele var lige ved at sejle væk - men det var det der sku til :o)


Der trængte også til, at blive 'ryddet op' i Søen - noget af det var vokset lige rigeligt, så det gik manden i gang med :o)


Lidt for vildt efter min mening!!!

Jeg har i et stykke tid haft nogle granitblokke til at ligge, som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til. Vi havde også et bålfad - som vi dog brugte, men slæbte havemøblerne frem til hver gang. Og pludselig slog det mig. . . det var ligefrem indlysende. . . det passede jo sammen ;o)


Bålplads med udsigt over - en opryddet - Sø. . . det er hygge :o)



Hjørnet i flisen der blev til efter at afgrænsningen blev buet, er blevet plantet til. Jeg har ikke så mange blomster i haven, så jeg er begyndt at tænke mere over bladfarver f.eks. Det er ikke så nemt at se på dette billede, men der er en taks med gule nåle, en pieris med brogede blade der er knaldrøde i udspring, to små blå graner og tre japanske blodgræs som jo er smukke røde. Derudover stjernemagnoliaen, en opstammet gran og bærmisplen.
Hvis man følger stenkanten helt over til højre, ligger der en lille træstamme. Det er 'indgangen' til Søen. Så man går på en sti mellem det tilplantede hjørne og hegnet med kaprifolie, og det er egentlig blevet ret godt :o)

 
I det andet hjørne var der i forvejen tre rhododendron. De er blevet flyttet rundt, to andre vi havde i haven er flyttet dertil, og efter dette billede er taget har jeg købt to mere - de er plantet ud mod stien. . . man kan næsten se hvor de mangler :o) nu glæder jeg mig bare til at se mit rhodohjørne vokse til :o)
Jeg har planer for resten af græsplænen, men nu må vi se hvor meget vi når i år. Blandt andet skal der laves en brændevæg bag de to små 'granitstole'. Jeg synes en brændevæg ser sååå godt ud, og jeg kan næsten ikke vente til den står der - men uha, ting tager tid - og lige nu er vi ved at male huset. . . som i hele huset. . . hus, sokkel, sålbænke, vinduer, døre, udhæng, hele moletjavsen. . .  føj jeg bliver helt træt bare ved tanken, men det er en helt anden historie :o)

16 kommentarer:

  1. Hej Bettina

    det kan jeg godt forstå, buen er langt flottere, og sikken dog et stort bed du samtidig fik! Det bliver flot når planterne får vokset til!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det blev helt godt med buen, jeg er glad for jeg fik det gjort :o)

      Slet
  2. Hvor hyggeligt med bådpladsen. Jeg kan sagtens forestille mig brændevæggen :)
    Hvor ville jeg ønske, at det var os der var i gang med at male.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig blevet rigtig hyggeligt ja, men der bliver nok ikke flere bål før næste år :o)
      Jeg hader at male, men hvor er det bare dejligt når det er gjort :o)

      Slet
  3. Det er en fin udvidelse af bedet. Hyggeligt med bålpladsen. Jeg drømmer også om en brændevæg i haven.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes det er blevet helt godt med udvidelsen og bålpladsen. Mon ikke du også får en brændevæg i haven på et tidspunkt - det er jeg ret sikker på ;o)

      Slet
  4. Jeg skal da love for, at I har lavet noget i sommer, det ser godt ud, rigtig fint. Jeg er selvfølgelig nysgerrig efter at høre, hvad det er for rhodoer :)
    Flot med den nye stenbue, det pyntede vældigt
    Næsten uden at kny, går I så i gang med at male hele huset, jeg skal da love for, at der er gang i jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke helt uden at kny, for jeg hader virkelig at male - men det er så dejligt når det er gjort. Nu må vi se hvor langt vi kommer, nogle mener at det er ved at være for sent at male!
      Jeg er glad for forandringerne ved Søen, og det bliver bare bedre næste år :o)
      Navnene på rhodoerne kan jeg ikke gi dig, for de er købt før jeg gik op i det med navne. Dog kan jeg med de sidste to - det er rhododendron hybrid 'junifeuer' og rhododendron hybrid 'Brasilia
      . Der er ikke så meget rhodo-ekspert over mig, så det er bare to billige fra Plantorama. Jeg kigger mest på blomsterfarven :o)

      Slet
  5. Hvor har du dog en smuk have.
    Det pyntede dog med buen.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. Ja det var smukt med den bue og udvidelse af bedet. Dejlig bålplads fik I også. Det bliver godt med en brændevæg i ryggen og måske til at læ.
    God fornøjelse med maling af huset. Vi har malet vinduer i år, men heldigvis skal selve huset ikke males også......Det er en ordenlig omgang I skal i gang med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha, jeg er også ret glad for resultatet :o) Jeg glæder mig til brændevæggen står der, men det bliver måske først næste år. . .
      Vi må se hvor langt vi når med malingen, vi er godt på vej, men lige pludselig er det ikke malervejr længere :o)

      Slet
  7. Hej Bettina.Det er bare blevet så flot med buen ved søen.....og bålpladsen bliver helt perfekt når du får lavet din brændevæg.
    Det er et stort arbejde at male......her i huset er det mig der maler,og jeg tager det lidt af gangen.Har lige malet vinduer og vægge i køkkenet.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  8. Hvor ser det bare godt ud med det nye og større bed, og søen er bare så flot :-)
    Jeg glæder mig til at se brændevæggen, det lyder virkelig hyggeligt :-)
    Knus

    SvarSlet
  9. Skøn stenbue Bettina og en udvidelse af bedet er LYKKE ;0) Jeg er sikker på at I bliver glade for bålpladsen.....der er en særlig stmning og ro når ilden knitre i haven :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  10. Det ser godt ud med den buede kant :-) Det er også dejligt med en god bålplads. Bestemt ikke den bedste plantetid midt sommer, men planter kan klare meget, når man hele tiden er gavmild med vand.

    SvarSlet