Rundtur i Haven

Min have er delt op i forskellige 'rum'.
Det ene kalder vi Haven - helt enkelt :o) Men det gør vi, fordi det var her det hele startede, her det hele blev bygget op fra. . . og nu kan det ikke hedde andet :o)
Dette 'rum' ligger tættest på huset, og det er her vi har terrassen med udgang fra køkken-alrummet. Det er også her det gamle, grimme, men uundværlige skur ligger. I skuret er mit nye plante/hyggerum, som jeg glæder mig meget til at tage i brug :o)
Det trælse ved Haven er, at man skal igennem garagen for at komme derud. Det er fint for mig - jeg er vant til det, men det er lidt træls når der skal andre med i Haven. Jeg har selvfølgelig en plan, men indtil den lader sig gøre. . . ja så må det altså være sådan :o)

Det er lidt af en opgave jeg har sat mig selv på, men jeg vil prøve, at tage dig med på en virtuel rundtur i min have. . . så hvis du har lyst til, at følge med - VELKOMMEN :o)


Som skrevet, så skal man igennem garagen for at komme ud i Haven. Når man står i garagedøren og kigger lige ud, ser det sådan ud. Til venstre er et hegn af rionet, hvor der vokser kaprifolie og clematis. I midten af hegnet er et espalier, det er åbningen om til Søen.

Drejer man hovedet lidt mod højre, så får man øje på det gamle skur.
Lyngbedet med fuglebadet er ændret siden. Det er blevet større, og langt de fleste lyng er blevet skiftet ud. . . de var ikke kønne længere.

Og kigger man lidt længere mod højre igen, så ser man terrassen.
Du vil sikkert lægge mærke til, at jeg har en del rødbladede træer. Jeg synes de er så skønne, men er også enig med mig selv om, at jeg ikke skal ha flere nu :o)

Her er jeg gået hen langs husmuren mod terrassen, og kigger ud i Haven mod hjørnet ved skuret. Deromme i hjørnet gemmer Den Grønne Hule sig - mere om det senere.

Her har jeg stillet mig på terrassen, og kigger mod garagedøren. Man kan lige skimte åbningen om mod Søen under blodblommen.

Stadig på terrassen og med blikket ud midt i Haven. Det store bed i midten er mit stenbed. Jeg var nok lidt optimistisk da jeg lavede det - det tager godt nok lang tid, at fylde så stort et bed op med små stenbedsplanter :o)
Buen bagved er åbningen til Den Vilde Have - det kommer der en fane om senere.

Lidt længere mod højre. Billedet sku ha været taget længere mod højre, men lige bagved tørresnoren er Den Grønne Hule.
Også terrassen kommer der en fane om senere.

Hvis man går over i modsatte hjørne - altså foran Den Grønne Hule - så kan man se hele terrassen. I hjørnet mellem terrassen og det gamle skur, ligger den lille havedam.

Her er jeg drejet lidt mod højre, og her er det tydeligt at se garagedøren til højre.
Og 4 af mine rødbladede - japansk kirsebær, blodahorn, hængeblodbøg og blodblommen.

Her kan man rigtig se mit stenbed, og at jeg ikke er kommet så langt med at plante på denne side :o) På hjørnet, den eneste rose jeg har i haven 'Gemma'.

Her kigger man så langt mod højre som man kan. Bøgehækken er skillerum mod Den Vilde Have.

Og vender man sig hele vejen rundt, så er det her Den Grønne Hule er.
Det er tidligere hønsegård, men nu beplantet med klatrehortensia. Det varer lige lidt endnu inden det er en rigtig hule, med det er godt på vej.


Staldvinduet blev hængt op sidste år, og inden længe er bøgehækken vokset op omkring og har gjort det lidt mere huleagtigt. Så mangler vi kun taget.

Der er også efeu til at dække de grimme stolper med. Jeg sku nok ha valgt en småbladet en af slagsen, for denne er godt nok lidt for villig. Men historien er, at det er fra min mands fødegård - og så skal den selvfølgelig ha lov at være her :o)

Herinde i klatrehortensiaernes svimlende duft kan vi rigtig sidde og hygge os :o)


Hvis man går hen langs bøgehækken, og kigger ud i Haven ser det sådan ud. Igen blodblommen - jeg elsker det træ :o)

Længere mod højre er det tydeligt, at se åbningen om til Søen. Kigger man igennem åbningen, kan man lige skimte det brune flethegn. Deromme bagved ligger det der gerne skulle blive til en gårdhave engang.

Og helt rundt mod bøgehækken igen, står det store bøgetræ. Det var det første træ vi plantede i Haven for snart 13 år siden. Vi bor ved siden af en bøgeskov, og ja vi hentede altså træet der - sccchhhyyy - dengang bare en lille pind.
Det er også her vi har foderbrættet, og fuglene er godt tilfredse med, at de kan gemme sig i hækken når det er nødvendigt.
I 'vinduet' mellem bøgehækken og rionethegnet kan man se Søen.

Stemningsbilleder fra det store bøgetræ.
De to brune kummer er gamle grisetrug. De var bare smidt i en affaldscontainer - tænk at nogen kan finde på det :o)

Lige ved siden af det store bøgetræ er åbningen til Den Vilde Have.
Buen er også lavet af rionet, og da vi for mange år siden købte bøgeplanter til hækken var der 2 blodbøgeplanter imellem. Dem har vi flettet ind i rionettet som årene er gået, og det er blevet til en helt fin bue.
Bagved udsigten til de åbne marker - I love it. . . :o)

Her står jeg under det store bøgetræ, og kigger ned mod Den Grønne Hule.
Og ser. . . endnu en af de rødbladede - her søjleblodbøg :o)

Kigger man ud midt i Haven herfra er det igen det store stenbed man ser. Bagved ligger terrassen.
Som det ses, må vi af og til igang med saven på det store bøgetræ :o)

Og vender man sig mod højre og kigger ligefrem, ja så ser man garagedøren - og så er vi jo tilbage ved start.

Håber du har nydt den virtuelle rundtur i Haven :o)

6 kommentarer:

  1. Tak for turen :) og Ja, hold op hvor jeg har nydt turen!
    Sikken en skøn have, og mange vidunderlige detaljer.
    Skøn skøn skøn :0)

    Tak for kommentaren hos mig, og god aften til dig :)

    SvarSlet
  2. Jeg siger også tak for turen :-)
    Det er en rigtig dejlig have du har - og så er det altid sjovt at se, hvordan andre har indrettet sig. Glæder mig til flere faner om resten af det, der så åbenbart ikke er "Haven" ;-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  3. Fantastisk flott hage du har og så annerledes enn hvordan det er her hos meg - en av de våteste plassene i Norge :-))

    Takk for turen, og jeg ønsker deg en god helg :-)

    SvarSlet
  4. Tak for turen rundt i din smukke have:) Nej hvor jeg glæder mig til at græsset bliver grønt og frodigt igen

    VH Dorte

    SvarSlet
  5. Tak for turen rundt i din dejlige have. Sumper lidt rundt og kigger på din blog.

    KH Margrethe

    SvarSlet
  6. Tusind tak for alle jeres utroligt søde kommentarer. . . det er så dejligt at høre, at andre synes om det man laver :o)
    Og velkommen på bloggen til Dorthe og Margrethe - jeg vil smutte over på jeres blogge og snuse lidt rundt :o)

    SvarSlet