tirsdag den 6. december 2011

Så faldt den første sne...

og det er rigtig smukt og juleagtigt... men det vil jeg nu ikke berette om :)
Mine billeder idag er fra forleden hvor der ikke var tegn på hvidt fra oven. Efter at ha set flere haver - der måske ikke ligefrem bugnede af blomster - men i hvert fald med rigtig mange efter årstiden, så sku jeg jo også ud og studere nærmere i min have. Men det er altså ikke meget jeg kan præstere på den front, så jeg 'faldt' over bladfarver i stedet :)

Druelyngen der skifter fra grøn til de dejligste røde nuancer...

Her er det så ikke lige så meget bladfarven, men cotoneasterens skønne røde bær... der har været rigtig mange bær, men solsortene er vilde med dem, så de forsvinder lige så stille... men det er ok med mig :)

Alunrod med en helt speciel grøn farve, og den lilla farve underneden...

Endnu en alunrod med farver der vel ikke helt kan beskrives... jeg kommer til at tænke på karamel når jeg ser den :)

En stenbedsplante jeg ikke kender navnet på??? Men den har en flot gul farve...

Kalkkarsen er jeg ret vild med... den lyser så dejligt op :)

Stammen fra den gamle hyld blir mere og mere grøn... den ser så dejlig vamset ud :)

Den gulbrogede kristtjørn er også en af de 'lysende'...

Bladene fra alpeviolen er også helt specielle med deres marmoreringer...

Og til sidst min krukke med den brogede efeu...

8 kommentarer:

  1. Dejlige billeder - druelyng kender jeg slet ikke, den skal på min planteønskeseddel. Flotte blade. Du har mange skønne bladplanter i haven, og det er, synes jeg, lige så dejligt. Elsker den vekselvirkning med bladplanter og blomster. Tak for inspiration.

    SvarSlet
  2. Sjovt som man får øje på noget helt andet om vinteren, du har mange skønne planter,som man lægger mærke til nu. Jeg kender heller ikke druelyngen, men den ser rigtig fin ud. Jeg har også den sidste alurod, du viser, den er så fin og smuk i farven.

    SvarSlet
  3. Skønne billeder. Det er virkelig nogle planter, der er værd at have i vinterhaven, du her viser frem :-)

    SvarSlet
  4. Gode billeder.
    Hvor har du mange skønne planter i din have.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  5. Sikke mange skønne planter. Druelyngen og kalkkarsen må gerne bo hos mig :-)
    Kh Lone - din nye følger

    SvarSlet
  6. Hej Bettina
    Den plante du ikke kender navnet på, kan Anne Marie fra Lønbæk Planteskole fortælle dig om. Desværre kan hun ikke kommentere hos dig, så jeg har lovet at skrive det for hende. Det kommer her:

    Den lille plante med de gule blade ligner meget Lonicera nitida 'Baggesens Gold', Gulbladet myrtegedeblad.
    Druelyng er en stor familie af stedsegrønne planter, med hang til det 'sure'. De bliver alle rødlige om vinteren.
    Din er en af de kompakte sorter.
    Hilsen fra Anne Marie og Lisbeth :o)

    SvarSlet
  7. Hvor har du mange skønne bladplanter. Det er ligeså godt som blomster på denne årstid :-)
    Jeg er helt vild med kalkkarsen. Den kender jeg ikke, men den vil jeg kigge nærmere på.
    Og din hyldegren med mos er da bare hyggelig. Ligger den i skygge for at få det skønne mos?

    SvarSlet
  8. Bente og Lisbeth : Jeg kendte heller ikke druelyngen før jeg fik den i gave :) Det er en sød lille fætter med de krøllede blade, og så blir den så flot med efterårsfarver. Men jeg har ingen idé om hvor stor den blir, det må tiden vise :)

    Vivi : Tak for det :) Jeg havde ikke selv tænkt over hvor mange bladfarver jeg har her i vintertiden, så det var da opmuntrende at 'samle' dem :)

    Landbohaven : Tak for det :) men det er jo ingenting i forhold til din have :)

    Lone : Ja kalkkarsen er også en af mine favoritter :) velkommen som ny følger... :)

    Lisbeth og Anne Marie : Hold da op, det er da bloggerservice der vil noget... tusind tak skal I ha begge to :) Jeg har googlet navnet, og ja det er en gulbladet myrtegedeblad... fantastisk :) Jeg har købt den i en åben have som en stenbedsplante, men kan se på nettet at den ka blive 4-5 meter høj... forhåbentlig ikke min ;) Må jeg spørge hvorfor hun ikke kan kommentere hos mig???

    Hanne i haven : Tak for det :) ja kalkkarsen er også en af mine favoritter :) min hyldegren ligger i halv sol - halv skygge. Der var mos på den da vi fældede træet, og regnede egentlig ikke med at det ville fungere. Men det fungerer helt fint - det blir en smule tørt om sommeren, men kommer stærkt igen til efteråret :)

    SvarSlet