søndag den 5. februar 2012

En sø blir til - del 2

Da søen var fyldt op, sku vi ha gjort noget ved det udenom. . .

Her var vi ikke helt enige, men manden vandt diskussionen, og det blev barkflis. Efter noget tid kan jeg godt li det, men lige når det er lagt på, er stykkerne alt for store og grove. Det hjælper når det tørrer og man går på det, så knækker det i mindre stykker. Og jo, vi lagde det direkte ovenpå græsset, og vi har aldrig haft problemer med at det voksede igennem. Der er også et lag på ca. 10 cm. . .

Som jeg skrev i del 1, så er der lige præcis her en mærkelig skråning, så vi blev nød til at lave en lille stensætning fra starten af skråningen og om bag Søpavillionen. Jeg har desværre ikke et nyere billede af stensætningen, det ser ellers flot ud når det hele blomstrer. Der er røde husløg, hvide pudeprimula, blåpuder (selvfølgelig) og en stenbedsplante med hvide blomster jeg ikke ved hvad hedder.

Endelig langt om længe fik vi Søpavillionen færdig. Tænk, den stod færdig i halvandet år, det eneste der manglede var gulvet. . . Jeg forstår ikke, at vi ikke bare fik det gulv lavet - men det gjorde vi altså først halvandet år senere. Det er et fantastisk sted, at sidde og kigge på fiskene og alt det andet dyreliv der er omkring søen. Det føles NÆSTEN som om man sidder ude på vandet.

Jeg ved ikke hvornår man går fra havedam til sø, men da vi en dag så en andrik lande på vandet blev vi enige om, at det måtte være en sø. . . så nu hedder det Søen. Og da det jo er en pavillion vi har sat op ved siden af, ja så ku det jo ikke være andet end Søpavillionen :o)
Min datter og jeg gik og hyggede med nogle malingrester en søndag formiddag, og det kom der denne sten ud af. Den ligger i stensætningen ved siden af pavillionen. . . 

Vi er så småt begyndt at plante, både i og ved siden af Søen. Og så kan jeg se, at det faktisk er forkert rækkefølge - gulvet i Søpavillionen er ikke færdig her - men pyt :o)

Men se så her. . . grønnere end grøn, ja nærmest selvlysende. Fiskene ku ikke ses, medmindre de var helt oppe i vandoverfladen - det er ikke det jeg forstår ved en sø. Så noget måtte der gøres! Vi vidste jo godt, at et filter med uv-lys var den eneste udvej, men det var så spidsen af den tredje jetjager. Min mand gik på DBA, og tog chancen med en brugt til 1700 kr. Den har kørt upåklageligt, så det var chancen værd. Den kører 10.000 liter vand igennem i timen, og der gik heller ikke mere end et par uger, så havde vi helt klart vand igen - det kan varmt anbefales :o)

Jeg ved godt, at jeg har vist min hyldegren nogle gange efterhånden, men jeg kan så godt li den :o)
Den blir en anelse gul om sommeren, men ellers er den grøn året rundt. Den ligger i halvskygge, og jeg har lagt mærke til, at blandt andet vandnymferne godt kan li at gemme deres æg i mosset. Planterne rundt om er hosta, hjortetungebregne og lungeurt.

Et kig fra Søen over mod Haven. Det er et lille 'rionet-vindue' der skiller bøgehækken og espalieret med kaprifolie og clematis. De små klokker er fundet i genbrug. Jeg tænkte, at de måske ville spille i vinden, men det er de åbenbart for tunge til. Til gengæld så er det helt sikkert, at hver gang min datter går forbi dem, så spiller hun en lille melodi - og det er da faktisk bedre :o)

Juni 2011 - det begynder at ligne noget. . .

Juni 2011 - inden uv-filteret har gjort sin virkning. . .

Og så ku jeg altså ikke la være med, at ta billedet af min Manneken Pis der står og 'drypper af' i decembersolen med. . . ;o)

20 kommentarer:

  1. Det er altså en fantastisk sø I har fået lavet, det var nu alligevel godt at manden holdt på sit og fik sin vilje ;o) Og ikke mindre end to huse hvor I kan nyde udsigten fra forskellige vinkler, det er bare rigtig flot. Jeg glæder mig til at se hvad der sker til sommer :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar Fru Friis. . . det må da lige være noget for dig med alle de små søde frøer der følger med en sø ;o)
      Nu må vi se hvad der sker til sommer - man ved aldrig med mig. . . ;o)

      Slet
  2. Nej hvor er det blevet godt med rionet og det hele. Jeg er meget imponeret. Tak for historien og de fine billeder af projektet.

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor et projekt. Det bliver spændende at følge,også for os ´på sidelinjen´.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, og velkommen her på bloggen :o)
      Jeg har været inde på din blog - det ser spændende ud - så jeg har meldt mig som fast læser hos dig :o)

      Slet
  4. Det er en skøn sø i har fået lavet.

    Hvor lang og bred er jeres ?
    Jeg påtænker at lave en på 10x5 m i vores nye have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Vivi :o)
      Jeg sendte manden ud i sneen, og han kom tilbage med målene 13 x 6,5 meter :o)

      Slet
    2. Stakkels mand sådan at blive jaget ud i kulden ;-)
      Jeres sø ser ud til at have en fin størrelse, men mon ikke en der er en smule mindre, som den jeg påtænker kan gå an.

      Slet
    3. Jo helt klart, jeg behøver det faktisk heller ikke så stort... det er manden der ikke kan få det stort nok ;o)

      Slet
  5. Hvor er det altså blevet godt :-D
    Spændende at se det om nogle år når planterne rigtig vokser til. Men allerede nu er det jo helt eventyrligt, med de smukke åkander/nøkkeroser. Det må godt nok være skønt at sidde i søpavillionen og nyde sin kaffe, og kigge på det hele.
    Her er et godt eksempel på, at hårdt arbejde lønner sig.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha :o)
      Det er åkander vi har - er det ikke noget med at nøkkeroser er gule - det tror jeg nok :o)
      Du kan tro vi nyder at sidde i Søpavillionen, også i let regn :o)

      Slet
  6. Hej. Det var to spændende indlæg at læse. Jeg synes også det er en sø med den størrelse og alle de fisk. Det må være dejligt at sidde i søpavillonen og kigge ud på vand og have. Jeg kan huske du får et stykke tid siden viste nogle små stenplanter, det var måske fra den skrå stensætning? Jeg håber du vil tage en masse billeder af beplantningen, når sæsonen kommer i gang. Jeg synes, det ser meget smukt ud og det lyder til at det store arbejde har været det hele værd. I har sikkert glæde af det i mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar :o)
      Vi nyder rigtig meget at sidde i Søpavillionen, og især følge dyrelivet ved og i søen :o)
      Stenbedsplanterne jeg viste for noget tid siden var ikke fra stensætningen her, men et andet stenbed jeg har...
      Jeg vil prøve at ta nogle billeder når tid er :o)

      Slet
  7. hvor ser det godt ud:) Anne Gine

    SvarSlet
  8. En grøn mosaikguldsmed???Har da aldrig set sådan en fætter. DET skal vises til mine unger når de kommer fra skole. Rigtig fin have du har dig.
    Knus fra den tossede havenarkoman

    SvarSlet
  9. Tak for din søde kommentar :o)
    Ja er den ikke bare sød - der er noget tegneseriefigur over den, synes jeg :o)

    SvarSlet
  10. Ja det er godt at Hanne i haven kan linke, så jeg også får glæde af din flotte sø.
    Skønt med vand og det giver et andet liv, vil jeg tro!

    SvarSlet