tirsdag den 12. marts 2013

Mammutblad. . .

Jeg skal ikke male det næste lange stykke tid, så er det lissom sagt. . . for puha, hvor hænger denne renovering mig langt ud af halsen. Så derfor var søndag nærmest en dag jeg havde lyst til at fejre, for der blev den sidste dør monteret, og jeg er færdig - for denne gang :o) Lur mig om ikke jeg går igang igen til efteråret, men der er heldigvis længe til. At manden så ikke er færdig med hans projekt ude i værkstedet før om 3 ugers tid, det tager jeg ikke så højtideligt. . . jeg er færdig ;o) Og jeg kan gå i haven med god samvittighed, hvis det er det jeg har lyst til.
Det havde jeg da forårsvejret viste næsetippen frem, men der gik jeg med malerpenslen i hånden og misundede alle i andre der var i haven. Men nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, så jeg kan jo bare være glad for at jeg ikke har nået at fylde krukkerne med lækre forårsblomster. . . for føj hvor er det bare blevet vinter igen. . . brrrrr. Minus 15 grader i morges, og et hvidt dække af sne over det hele.
Jeg havde tænkt, at nu når jeg havde tid til at lave et indlæg igen, så ville jeg vise alle de dejlige ting der sker ude i haven lige nu - som jo altså er under sneen nu - men der ku jeg lige tro om igen. Så i stedet bliver det et indlæg om en plante jeg glæder mig rigtig meget til at se igen.
Det er en fantastisk plante. Den er ikke smuk som i smuk, men smuk som i imponerende, og bortset fra at den skal vinterdækkes, så er det en dejlig nem planter der passer sig selv. Jeg snakker om Mammutblad også kaldet Gunnera :o)

Vi har plantet den i Den vilde have, og her står den nederst i billedet som er fra 2008. Der er den stadig bare en lille knalding :o)
Vores plante er en aflægger fra min fars Mammutblad. Og hans plante er en aflægger fra en Mammutblad som vi selv havde i haven hvor vi boede for 16 år siden. Min fars plante findes ikke længere, men heldigvis har vi vores :o)

I 2009 er den allerede blevet noget større :o)

2010 i solskin. . . :o)

Mammutblad får 'blomster' i  juli-august. Heller ikke de er smukke som i smukke, men de kan  blive imponerende store. Her er de ret 'nye', de bliver senere røde. Se også lige hvor tykke stænglerne bliver, og med torne. . . ikke som rosentorne, men dog heller ikke særlig behagelige :o)

Her et billede fra 2011. Nu begynder det at ligne noget - synes jeg - men der er stadig lang vej til de 2-2,5 meter den kan blive. . . det varer nok lidt endnu :o)

3. maj 2012. Her er den ved at vågne op fra sin vinterdvale - midt i billedet :o)
Hvert år når den første frost har været der, så klasker Mammutblad sammen. Jeg klipper/saver bladene af og lægger dem over 'roden'. Derefter et ordentligt lag rockwool, og så plastik der bliver holdt nede af sten. Når jeg så er sikker på at der ikke kommer mere frost, ja så pakker jeg den ud igen. Der er nogen der afholder sig fra at anskaffe sig en Mammutblad på grund af det, men der er altså ikke meget arbejde i det ;o)

Og se så lige her 11. juni 2012. . . kun 38 dage senere. . .  det er da imponerende, og den bliver bare større og større. . . gad vide hvor stor den bliver i år :o)

23 kommentarer:

  1. Du må vise billeder af den når vi kommer til juni. Den er fin!

    SvarSlet
  2. Gunnera er en dejlig imponerende plante og du har ret i at det faktisk ikke er så besværligt at få den vinterdækket, bare man får det gjort:-(
    Vi havde en meget stor en, men så for et par år siden fik vi den ikke dækket inden den første sne kom og så blev det for sent. Vi troede at den var død, men ud på foråret var der pludselig et par blade der kom frem og sidste år var den da blevet lidt større, så vi håber at den i år bliver endnu større.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber for jer, at den kommer igen i år :o)
      Det er jo også en måde at 'mindske' den på hvis den er blevet for stor - men måske lidt risikabelt :o)

      Slet
  3. Hej Bettina
    Jeg har bestilt en Gunnera fra Thyboesminde stauder, så jeg glæder mig vældigt til at have den hos mig. Den kan lide fugt har jeg hørt, så den skal stå i regnvandsbedet. Gad vide om det ikke er hos dig, jeg har læst, hvordan man beskytter den for vinteren, så det har været derefter, at jeg har bestemt, at jeg ville have en.
    Jeg har netop holdt mig tilbage, fordi jeg troede, vi skulle have fat i halmballer og alt muligt for at beskytte den.
    Det var spændende billeder, så pyt med frost og sne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan muligvis godt være her du har læst om vinterdækning, jeg har vist skrevet lidt om det før :o) Den er god til at komme med 'børn', så du kan snart få flere i haven :o)

      Slet
  4. Den bliver meget større i år, specielt hvis du giver den rigeligt med gødning og vand :-)
    Dejligt at få malet, så er du klar til alt det dejlige der kommer til at ske i haven :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Den får noget gødning og nogen gange lidt ekstra vand, men ellers passer den sig selv... jeg er også lidt bange for at den lige pludselig bliver alt for stor ;o)

      Slet
  5. Hej. Mammutblad havde jeg aldrig hørt om før. Det er en imponerende plante, der passer godt til sit navn. Jeg synes også, det er spændende, hvor stor den bliver i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du lært noget nyt her i Blogland :o)

      Slet
  6. Fascinerende plante hvis man har plads i haven, jeg vil nøjes med at nyde din ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den kræver noget plads. . . i hvert fald med tiden :o)

      Slet
  7. Du hsr ret. Det er en virkelig fascinerende plante. Den ville jeg helt sikkert også have hvis jeg havde mere plads, men den går nok ikke i min lille villahave :-)
    Jeg synes heller ikke at det lyder som særlig besværligt. De fleste dejlige planter kræver jo pasning på et eller andet tidspunkt af året.
    Det bliver spændende hvor stor den bliver i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er lidt pladskrævende ja, men sådan må man jo prioritere i sin have :o)
      Jeg skal prøve at huske at ta billeder af den til sommer :o)

      Slet
  8. Det ER en fantastisk plante og alligevel gravede vi vores op sidste år, for den tager rigtig meget plads og vi er nået til erkendelsen: man kan ikke have alt det i haven, man godt kan lide :) Men det holdt hårdt at nå dertil.

    Jeg er helt misundelig når jeg hører om Jeres renoveringsprojekter. Vi burde også gå i gang med malerpenslen, men bliver ved med at udskyde det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også lidt bange for, at jeg lige pludselig synes den er blevet for ´voldsom, men det tager jeg til den tid :o)
      Det er dejligt at være færdig indendørs med malerpenslen, men uha det trænger udenfor. . . men det gider jeg ikke tænke på nu ;o)

      Slet
  9. Imponerende plante, jeg kjenner ikke til den fra før og lurer på om den kunne overleve på milde Sørvestlandet i Norge. Takk for jeg fikk stifte bekjentskap med kjempen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du lært en ny plante at kende her i Blogland :o)
      Jeg tør ikke sige om den kan gro i Norge, men hvorfor skulle den ikke kunne det. . . bare den ikke får frost :o)

      Slet
  10. Den er så flot. Ville ønske jeg havde plads. Kom til at tænke på at du kunne lave en flot afstøbning af den hos Munkhus.com
    Så kan du have dit blad i laaaaaaaang tid, og det er så smukt om vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er noget pladskrævende, så det er desværre ikke alle der kan have den i haven :o)
      Jeg har længe haft planer om at lave en afstøbning af et blad, men er bare aldrig kommet så langt. . . måske i år ;o)

      Slet
  11. Hvor er den flot.
    Jeg er spændt på hvordan det går med vore mammutblade. Vi fik kun dækket den ene p.g.a. sygdom. Vi har ellers flere i haven. Det har altid været Erhardt der har passet dem, men han har ikke kunnet i år, og i dag er han blevet indlagt på sygehuset. Håber han kan sige hvornår den der er dækket skal gøres fri for overdækning. Det aner jeg ikke noget om.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt I ikke nåede at få dækket alle jeres Mammutblade, men hvis bare I har en, så kan I jo få flere fra sideskuddene :o)
      Hvor er det træls for Erhardt, at han sådan skal bøvle med helbredet, håber snart det går den rigtige vej for ham.
      Når du er sikker på der ikke kommer mere frost, så kan du pakke din Gunnera ud :o)

      Slet
    2. Tak for dit svar.
      Kan du ha´ det godt.
      Hilsen Aase Marie.

      Slet