mandag den 7. oktober 2013

Oprydning og jord i lange baner. . .

Lørdag var en temmelig fugtig dag, så jeg valgte at gå i skuret og rydde op. Der må være nogen der roder derovre - jeg kan ikke forstå hvor alt det rod kommer fra ;o)



Men efter lidt oprydning blev det helt anstændigt igen, og jeg hyggede mig med levende lys :o)




Og så havde jeg jo helt glemt, at jeg har købt disse søde hylder i Frelleren til 30 kr. . . de må op og hænge næste år :o)


Ude i indkørslen lå en kæmpe bunke jord og ventede, og søndag var der ikke flere undskyldninger for ikke at gå i gang. . .


Jeg har udvidet 2 bede, for at få stierne mellem til at være mere ens. Det blev til 2 ret store bede, og der sku en del jord til. Okay 8 m3 var lige i overkanten, men de 5 af dem fik vi da brugt :o) resten skal vi bruge til et andet projekt. . .


Udvidelse af det ene bed. . .


Udvidelse af det andet bed. . .



2 nye bede. Der er kommet rigelig jord i, men det har det jo med at synke sammen med tiden, og så kan jeg godt li noget højde i stedet for alle de flade bede.
Jeg har ingen forventninger om at få dem plantet til i år, det koster jo en mindre formue. Jeg har en idé om hvad jeg gerne vil ha i bedene, men det må komme lidt efter lidt.

 Lyngbedet fik også lige et nyt lag jord. . . så håber jeg bare at det ikke er fuld af ukrudt, men det ved jeg nok først næste år :o)


5 m3 jord kørt i trillebør på græsplænen, det sætter sine spor. . . men den skal nu nok komme sig igen :o)

7 kommentarer:

  1. Hej. Hvor har du været flittig. Det blev fint i skuret og dine bede tror jeg bliver rigtig spændende, når du først begynder at plante dem til. Det var godt nok meget jord, du skulle køre ud.

    SvarSlet
  2. Ja det må jo være havenissen, der går og roder, tænker jeg?
    Hold op - endnu en der graver græs af, for at få plads til lidt flere planter. Dejligt ser det ud. Spændende at se, hvad du så vil have i det nye bed.

    SvarSlet
  3. Oprydning i skuret, det gjorde du også sidste år, kan jeg huske, gad vide hvem det er, der roder derude :)
    Store flotte bede du har fået lavet, der skal godt nok mange planter til, men pludselig så er de bede også fyldt op, det kan gå hurtigt.
    Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
  4. Hej Bettina

    Jeg kan godt lide dine bed - flot med sten omkring dem og alletiders at du ikke er hoppet på den med lige linier overalt - det ser meget mere hyggeligt ud nu!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Sikke et dejlig pottebord du har i dit værksted.

    I må have haft lange arme efter al den køren jord. Men når det er overstået og musklerne ikke smerter mere, så er det bare så dejligt med al den jord man kan drømme planter ned i.

    SvarSlet
  6. "Alt det rod" - det er godt du ikke har set mit skur ;0)
    Hvor ser det dejligt ud med de nye bede I har fået lavet, nu kan du rigtig planlægge beplantningen i løbet af vinteren.
    Hårdt job at kører alt den jord, vi fik 7m3 sidste år - og jeg har det stadig i frisk erindring.
    God dag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  7. Hej Bettina.Hold da helt op med jord i har kørt ind.....du må have lange arme.men rigtig flotte bede.
    Vi er vist mange der har lavet nye bede her i efteråret.Dejligt at du nu har hele vinteren til at planægge hvad du skal have i bedet.
    Og rod i skuret tror jeg vi alle har.......men dejligt når der så bliver ryddet op.God aften Jette

    SvarSlet