mandag den 22. oktober 2012

Ækle dyr i haven. . .

Nu må jeg vist hellere få lavet et indlæg om de ækle dyr i haven, der næsten tog livet af mig :o)
Der har været bud på både rotter og ulven, men så må jeg nok 'skuffe' jer. . . så føler jeg mig alligevel heldig  når jeg fortæller, at det 'bare' er DRÆBERSNEGLEN :o)


De har jo været i området omkring 3 år, så jeg vidste at det bare var et spørgsmål om tid før de også var i min have. Men jeg havde nok forestillet mig, at når tid var, så ville jeg finde en enkelt i ny og næ, og kunne nå at 'holde bestanden nede' . . . ak ja, så naiv jeg var. Rigtigt nok var der kun en enkelt første gang jeg så uhyrerne. Og anden gang var der også kun en enkelt, men da vi så begyndte at gå ud med lommelygte i skumringen. . . CHOOOOOKKKK. Vi har marker på den ene side af huset, markvej på den anden side, skov på den tredje side, og naboen på den fjerde side - som heldigvis også går på jagt efter de ækle dyr. Bevæbnet med hver vores spand, pølsetang og lommelygte er vi - min mand og jeg - gået på jagt i skumringen hver aften, og har indsamlet op mod 300 snegle på en aften. Det er jo skruen uden ende, og helt håbløst. De æder dog ikke helt så meget som jeg troede. Jeg forestillede mig at de ville rydde hele haven, men de har åbenbart favoritter :o)
Det er for eksempel. . .

                                                                      HASSELURT

                                                                    BRONZEBLAD

                                                                  LILJEKONVALLER

                                                               KÆMPESTENBRÆK

                                                                    PARASOLBLAD

                                                                      PRIMULA

                                                                          HOSTA

Sådan et enkelt blad ser måske ikke så slemt ud, men når hele rækken af hosta er gennemgnasket, eller bunddækket af hasselurt er fuld af huller, så synes jeg faktisk det er ret så irriterende. Og tanken om, at de bare blir flere og flere og flere og flere hvis ikke vi gør noget, gjorde at vi anskaffede os et såkaldt sneglehegn. Det er måske ikke det kønneste i verden, men det virker. Mere herom i et andet indlæg :o)




 





 







19 kommentarer:

  1. Hej Bettina
    Ja, et mere ucharmerende dyr skal man da lede længe efter.
    Glæder mig til at læse om dine erfaringer med sneglehegnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har altså også svært ved at finde noget positivt ved det dyr :o)

      Slet
  2. Hej
    Jeg har også rigtig mange snegle i haven. I år bestemte jeg at jeg ville gøre en ekstra indsats, så hver morgen kl. 5.30 gik jeg en tur på en time rundt i haven, jeg klipper sneglene over med en saks og gemmer dem lidt væk under planterne. Det virkede tilsyneladende, mine planter er slet ikke spist så meget som de sidste år og mine georginer har de næsten ikke rørt.
    Jeg glæder mig til at høre om hvordan dit sneglehegn virker, vi har et bed i køkkenhaven, hvor vi har sat en kant om, som sneglene ikke kan komme over, det er købt hos Haven i sin tid og gør at vi kan have vores salat i fred.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej og velkommen :o)
      Samler de halve snegle ikke andre til? Det gør det i hvert fald her, så det holdt vi op med. Vi kunne være helt sikre på, at hvis vi lod sådan en overklippet snegl ligge, så var der 5 nye omkring den næste dag. . . kannibaler :o)
      Vi samler dem i saltvand, det dør de af med det samme.

      Slet
    2. Hej Jo det gør de, men så tager jeg dem også, de er der jo alligevel.
      Med venlig hilsen
      Lene

      Slet
  3. Puha ja jeg føler med dig, hos os er det det samme, vi har marker hele vejen rundt og de myldrer ind fra markerne. Så vi har også gået ude til sent hver aften og ofte taget 300, især når det har regnet. Det er ret uhyggeligt. Vi bruger et langt mælkebøttejern, som vi spider dem med. Så skal vi ikke gå og bukke os hele tiden. Lige nu er det sneglerederne, vi skal se efter. Jeg har fundet nogle stykker i forbindelse med plante-flytning.
    Sjovt nok har vores snegle ikke samme livretter som jeres. Hosta selvfølgelig og georginer, når de er små og svage, men ellers har det været clematis, som lige er kommet op af jorden. Derimod ikke alt det andet, du nævner her som bronzeblad og liljekonvaller, hasselurt osv. Det er da lidt underligt.
    Jeg var holdt om med at kigge efter dem, men de sidste par dage, har de været i gang igen, så jeg må nok stadig holde øje.

    SvarSlet
    Svar
    1. I mindre mængder var de måske til at ha med at gøre, men du ved jo så alt om hvordan det er med SÅ mange. Det var da en go idé med et mælkebøttejern, det andet er lige til at ødelægge ryggen med. Sjovt at de ikke har samme favoritter, men hosta kan de godt blive enige om :o)
      Vi finder også stadig en enkelt i ny og næ, som for eksempel i morges lige foran hoveddøren... men den blev ikke budt velkommen ;o)

      Slet
  4. Nåeh, det var dræberdyret:-),som var den ækle. Det har du helt ret i, og jeg har også konstateret dem i min have for første gang i år, de har været på vej i mod mig i flere år, og så pludselig var de der. Jeg har dog ikke taget så mange, højst 4-5 ad gangen, selvom jeg har haft en fast aftentur nede ved bækken, men med dette fugtige vejr, som vi har haft, så kan det jo blive til mange snegleæg, som invaderer min have næste år.
    Jeg har dog ikke set dem den sidste måned, så måske går det ikke så galt.

    En ting er sikker...de skal få kamp skal de!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber de forbliver i små mængder i din have. . . selvom sådan en bæk er guf for dem ;o)

      Slet
  5. Uff......de er så ækle, føler med dig !!!
    De sidste par år, hvor vi boede inde i Billund fik vi dem også ind i haven, men ikke i tilnærmelesvis så store mængder som jer. Jeg gik rundt og løftede blade de steder, hvor jeg vidste de gerne ville opholde sig, og samlede også de små bitte minisnegle på under 1 cm ind.
    Herude har jeg endnu ikke set nogen, men undgå dem kan vi nok ikke.
    Blev så glad første gang vi gik tur i regnvej her langs vejen. Ikke en eneste af de ulækre bæster så vi, men derimod KUN sorte skovsnegle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nyd det så længe I er sneglefri :o)
      På et eller andet tidspunkt dukker de nok op, men måske I er heldige at det varer længe endnu :o)

      Slet
  6. Har læst mange historier om de ulækre bæster.Men heldigvis har vi ikke nogen,Måske fordi vi bor i et villa kvarter.
    Jeg har meldt mig som fast læser hos dig.
    Godnat herfra Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nyd det så længe du er sneglefri :o)
      Velkommen til - jeg vil snuse lidt rundt på din blog også :o)

      Slet
  7. Vi har heldigvis kun haft ganske få i år.
    De 2 - 3 forrige år var vi også plaget af dem. Træls.
    Erhardt gik dengang hver morgen og aften og strøede ganske lidt salt på dem. en to tre så var de "væk". Kun en lille klat fortalte, at de havde været der.
    Gode billeder du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt for jer at der bliver færre snegle i haven.
      Vi har også prøvet at drysse salt, men synes alligevel at de mange 'snotklatter' blev for ulækre :o)

      Slet
  8. Nå det var dræberne I havde fået besøg af! Føj, ja vi har virkelig også været plaget af de bæster! Ikke så slemt lige nu, men jeg er konstant på vagt og kigger også efter sneglereder, når jeg sætter løg osv. Jeg var så stolt over, at jeg i lørdags kunne plukke min egen salat helt sneglefri, fra mit højbed! (der er sneglekant omkring)
    Meget spændt på at høre, om jeres sneglehegn har en effekt. Vi serverer gammel øl, for den drukner de i og så klipper jeg dem over og smider i i havevognen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lækkert med frisk salat fra haven, og især når det er sneglefrit. Kan lige forestille mig de slimede spor...... bvadr :o)

      Slet
  9. Skønt du er tilbage. Jeg har også fået dræbersnegle så jeg er spændt på at høre om det sneglehegn.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)
      Der kommer snart et indlæg om sneglehegnet :o)

      Slet