Viser opslag med etiketten Terrassen og der omkring. . .. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Terrassen og der omkring. . .. Vis alle opslag

onsdag den 23. maj 2012

Terrassen og der omkring. . .

Det kan ikke siges for mange gange. . . nøj hvor er det dejligt vejr vi har :)
Det er næsten for varmt til at lave noget, men lidt får jeg da bedrevet. . . om ikke andet, så i hvert fald vande krukker for de er tørstige :)
Meeeeeen nu skal man jo også huske at slappe af og nyyyyde, så det har jeg prøvet i dag ;)

Fødderne op, en kold bajer og udsigt over haven - det kan jeg holde til :)

Ingen tvivl om at solen skinner. . .



Den lille dam er ved at grønnes, også på den dårlige måde. Trådalgerne stortrives og er ikke til at slippe af med, så jeg prøver bare at holde det nede. Fisk er der ingen af, for jeg synes næsten det er synd at de skal svømme rundt i det stads. Frøerne og tudserne kan jeg ikke bestemme over, og det vil jeg heller ikke. Jeg nyder virkelig at følge deres liv i og ved vandet. Jeg elsker i det hele taget at sidde på terrassen og 'følge med'. Der er en del fugle der har reder rundt omkring i haven, og bare når jeg sidder på terrassen kan jeg følge stær, solsort, fluesnapper og gærdesmutte. . . det er hyggeligt :)

 Den røde løn der står ved dammen fylder efterhånden godt. Hvor stor den må blive har jeg ikke taget stilling til endnu. . . det må tiden vise :)

 Den lille frække frø sidder hele sommeren og fniser ved vandkanten :)

Husløg, efeu og græs ved dammen. . .

Den lille syren der står med knopper.  .  . glæder mig til duften :)

Heeeh. . . en lang skygge :)









På terrassen står tre nye fuchsiaer. De sidste tre jeg havde af min fars arvestykker er gået til. . . ØV. Da vi rundede de 18 minusgrader var garagen altså ikke frostfri længere. Jeg er egentlig blevet ret glad for fuchsia, så selvfølgelig sku der nogle nye til :)

Der står også den store krukke med ærtetræet og pengebladet fredsløs. De to figurer hedder Børge og Benny. . . for 4 år siden døbte min datter alle figurer i haven - også disse to :)

 Og så har jeg opdaget en lille ny baby. . . Tobakspibeplanten har været så venlig :) Den får lige lov at vokse sig lidt større, og så kan jeg sikkert bruge den et andet sted i haven :)