fredag den 27. januar 2012

Stenbedsplanter. . .

Jeg har et stenbed, eller det kalder jeg det i hvert fald selv! Det er dog hverken bygget op med de rigtige forhold af muld, sand, grus og hvad der ellers hører sig til - ej heller er stenene placeret på den 'rigtige' måde. . . men det fungerer for mig :o)
Bedet er oprindeligt lavet til noget andet, men er altså endt som mit stenbed. Jeg er faldet for de små stenbedsplanter som man kan få i alle mulige afskygninger. . . for ikke at nævne miniature-udgaverne af diverse stauder, buske og træer.
Ulempen ved dem er, at de jo ikke fylder så meget, så det tar lang tid at fylde bedet ud. . . men så har jeg selvfølgelig en undskyldning for at købe nogle nye :o) Mange af de planter jeg har, har jeg købt når jeg har besøgt åbne haver. Jeg elsker åbne haver med plantesalg :o) Desværre har jeg ikke navne på ret mange af dem, men det blir de ikke mindre skønne af. . .
Jeg ku ha valgt sååååå mange billeder, men jeg har prøvet at begrænse mig :o)



















Et lille bid af stenbedet med en af mine yndlingstræer - trolde akacien


Og ja vi har også fået masser af sne idag, men jeg tænker at der kommer masser af snebilleder på bloggene de næste par dage, så ingen sne her fra mig. . . :o)

onsdag den 25. januar 2012

Blomster i stuen. . .

Endnu en smuk, solbeskinnet, men s.... kold dag udenfor. . .
Der er ikke det helt store at ta billeder af ude i haven, men i stuen stråler disse farverige orkidéer. . . de er bare skønne, og jeg er ret så vild med lige netop denne plante :o)




tirsdag den 24. januar 2012

Haven i dag. . .

Wow lad os få nogle flere af de frostklare solbeskinnede dage. . . det kan vi li :o)
Var en tur rundt i haven, og selvfølgelig var kameraet med. . .

Søen med is, et lille drys sne og lækker sol :o)

Desværre også dette syn. Ku heldigvis kun se denne ene, men mon ikke der kommer flere. . .

Udsigten over hækken. . .

Tulipanerne blir større og større. . . uhh bare de nu klarer det. . .

Og se så lige her. . . jeg synes ikke de var der den anden dag, men det var de jo nok :o)

Iskunst eller hvad er der sket her. . . :o)

Et solbeskinnet drivhus, men brrr koldt. . .

Lanternernes sidste hvilested. . . :o)

Druelyngen med de skønne røde blade lyser dejligt op i skyggen. . .

søndag den 15. januar 2012

Siddepladser i haven...

Jeg tror vi er mange, der sidder og 'bladrer' i havebilleder for tiden... og længes :o)
Længes efter forår, sol, sommer, frodighed, masser af grønt og masser af blomster.
Jeg kan også godt li at se på 'udviklingsbilleder' - altså hvor man kan se hvor meget tingene har udviklet sig over en periode.
Og så vender jeg ofte tilbage til billeder fra alle de åbne haver jeg har besøgt. Jeg går lidt amok med kameraet når jeg besøger andres haver, men det er fordi jeg gerne vil ha alle detaljerne med :o) Jeg har fået rigtig meget inspiration fra besøg i andres haver.
Idag faldt jeg over billederne af siddepladser i haven. Jeg kan godt li siddepladser rundt omkring i haven, og synes ikke man kan få for mange - eller det kan man vel nok - men der skal jo være en til enhver lejlighed ;o)

Ude foran huset - det er sådan set vores indkørsel, men den er ca. 10 meter bred, så der er også plads til lidt 'hygge' - står dette sæt. Det lå i containeren på losseren en dag manden var afsted med skrald. Tænk at folk smider sådan noget guld ud! Malingen var afskallet ja, men det er jo lavet af aluminium og forgår aldrig. Vi har ofret en dåse maling på det, og nu står det her og ligner en million ;o)
Det er mod syd, så her er sol det meste af dagen. . .

I forlængelse af indkørslen har vi forhaven. Her har været blomster og andre planter  i massevis, nu ser det lidt mere afdæmpet ud. Jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært med forsiden af huset. Det er i 'baghaven' det foregår, og for at forhaven ikke sku se misholdt ud, så valgte vi at gøre det knap så blomsterrigt, men let at passe.
Vi har dog stadig vores lille terrasse, som med tiden gerne sku blive helt grøn af efeu. Det er som med indkørslen mod syd, så jeg tror efeuen har trange kår i fuld sol - men det skal nok komme :o)

Omme på den anden side af huset, har vi Søen. Her har vi opstillet en pavillion, som selvfølgelig hedder Søpavillionen :o) Det er ikke nemt at se på billedet, men det står på sådan et indhak ud i vandet - så det er næsten som at sidde ude på vandet.
Det er det mest fantastiske sted at sidde. Så fredfyldt og afslappende. Der er så meget dyreliv i og omkring Søen. . . det kan kun anbefales at ha en eller anden form for vand i haven :o)

På den anden side af Søen, har vi en granitbænk. Her er også skønt at sidde og kigge ud over vandet.

Overfor Søen, foran mandens tilbygning har vi en bænk. Her kan vi også se Søen - dog på afstand. Men her er dejlig skygge, når det er det man trænger til :o)

Det er et ikke særlig godt billede det her. Det viser ikke omgivelserne, men det er inde midt i mit store stenbed. Det er to rimelig store sten som sagtens kan bruges til siddeplads. Ja de er jo ikke vildt behagelige at sidde på, så det er til de korte pauser :o)

Her siddepladser i Den grønne hule. Her er både sol og skygge, men det bedste er 'hulefornemmelsen'. . . og så selvfølgelig når klatrehortensiaen blomstrer. . . åh hvilken bedøvende skøn duft :o)

Foran det gamle skur. . . her nyder vi aftensolen, og her er dejlig læ :o)
Lige ved siden af er den lille havedam. Jeg kan bruge meget tid på, at iagttage frøer og tudser her - skabninger som de fleste ikke har store tanker om, men jeg synes nu de er søde :o)

I gavlenden af det gamle skur har vi A pindhytt' :o) Det er resultatet af en af mandens spontane ideer. Se her. Vi har ikke fået det brugt så meget endnu, men jeg er sikker på det kommer. Når solen rigtig brænder igennem, så er her dejligt svalt :o)

Vores terrasse har en overdækket del, og en ikke overdækket del. Under taget er vores spiseplads, og jeg ææælsker at sidde her. Der er noget helt specielt hyggeligt ved en overdækning. Vi hygger os rigtig meget sammen med Hr. Weber her. Der er udgang fra køkkenet. Der er dejlig læ. Der er udsigt over det meste af haven og det er lige ved siden af den lille havedam.

På det ikke overdækkede stykke ser der sådan ud. Fordi der ikke er overdækket, er der en helt anden 'atmosfære' - mærkeligt når det er lige ved siden. Stolene er endnu et fund fra losseren. 6 stk. smidt i en container. Malingen er lidt skallet af, men ellers fejler de ikke noget. Der står også to i Søpavillionen, og to i Driveren.

Driveren som vi kalder det, blir brugt til afslapning og ikke dyrkning af grøntsager osv. Her er så skønt - først på året når det stadig er for koldt at sidde ude, sidst på året når det er blevet for koldt at sidde ude, når der kommer en lille regnbyge midt under havearbejdet, eller bare til at sidde og slappe af i. Her er udsigt over Søen og Den vilde have. Her kan jo selvfølgelig godt blive for varmt til at opholde sig, men kaktusserne er i hvert fald vilde med varmen :o)

Ved siden af Driveren er der sørme også en siddeplads. . . ja tænk hvis man blev træt lige præcis her :o) Dejlig sol, dejlig læ og de åbne marker lige bagved. . .

Til sidst for enden af Den vilde have står der en bænk. Her er også dejligt fredeligt, og så kan vi se solnedgangen herfra. . . skøøøønt :o)

mandag den 9. januar 2012

Planteopbevaring og lidt mere af min have...

Tit så sætter et projekt gang i et andet. . . sådan er det i hvert fald i min have :o)
Som for eksempel da manden besluttede sig for at lave en lille 'tilbygning' til garagen, fordi han havde den forfærdelige lidelse kaldt pladsmangel - og det er ret forfærdeligt har han fortalt mig :o)
Det ku vi jo ikke ha, så han gik straks igang...

Der var alligevel også så meget græs lige her, så efter lidt opmåling. . . vupti. . .

. . .så stod der en lille 'tilbygning'. Æbletræet blev senere fældet, vi ventede bare lige på at få de sidste æbler med. Det alternative nedløbsrør er også blevet fikset. Og ja, så var der jo en mulighed for mig, for at lave et nyt - omend lille - men nyt bed :o)

Men ak, sikke en stor, sort og bar flade. . . det sku der gøres noget ved. Det er det jeg mener med, at et projekt fører et andet med sig :o) Jeg havde noget tid gået og spekuleret over, hvor jeg skulle opbevare mine selvsåede- og overskudsplanter. De stod bare sådan lidt hist og pist i potter. Det måtte den store kedelige flade kunne bruges til, så derfor. . .

. . . kom det til at se sådan ud. Min søde mand lavede 'bordet' til mig, og med lidt rionet, hulsten og pynt blev det pludseligt noget helt andet at se på. Billederne er emaljeskilte jeg fik i julegave. Der hænger normalt 4 stk. . . hmm ved ikke lige hvad det fjerde laver der :o)

I bunden af 'bordet' er der banket kraftigt hønsenet fast. Så er der et lag armeringsplast og tilsidst et spejdertæppe til at holde på fugten. Jeg har måttet lave lidt justeringer undervejs, men ellers har det fungeret rigtig fint. Jeg vander bare potterne godt, og så står de og sopper lidt i resten af vandet, og kan klare sig selv i lang tid. Da det blev efterår kom der dog mere vand end de ku klare, så der blev jeg nød til at lave nogle små 'overløbshuller'. Jeg havde heller ikke lige tænkt på, at tæppet ku krympe af skiftevis vand og sol, så der er kommet et ekstra tæppe ovenpå der kan tåle at krympe lidt :o)

Det er lige ved siden af flethegnet ind til det stykke af haven, hvor jeg ikke rigtig kan blive enig med mig selv om, hvad der skal ske. . . luksusproblem ;o)

Det hele set sådan lidt på afstand. .

Ja så var det egentlig meningen, at jeg ville stoppe her, men så fandt jeg lige et videoklip:o)
Det gir en fornemmelse af, hvor i haven vi er. . .