Jeg har ellers haft en periode hvor jeg har været rigtig træt af mine klematis ! Da vi i 2004 lavede en 'rumopdeling' med rionet plantede jeg - så vidt jeg husker - 28 klematis i forskellige farver. Navnene har jeg for længst glemt, men det så i hvert fald godt ud :)
Meeen så var det at de begyndte at få visnesyge, og det slog mig helt ud. Jeg prøvede i nogle år om ikke det sku blive bedre, men ak nej. Så derfor besluttede jeg at de sku væk, og i stedet sku der plantes kaprifolie. Doven som jeg var tog jeg den nemme vej. . . de var ret besværlige at grave op da der var tæt bunddække under, og jeg havde læst at man ikke måtte klippe dem for langt ned, for så ville de ikke skyde igen. Det troede jeg på, og klippede dem bare ned et lille stykke under jorden. Der blev plantet kaprifolie, og alt var godt. Lige indtil næste forår, der skød samtlige klematis igen... så de er altså sejlivede :)
De fik en chance til, og nu står de og hygger sig sammen med kaprifolien. Jeg er stadig træt af dem når de får visnesyge, men har nu fundet ud af (ja jeg er nybegynder) at det ikke er alle klematis der får det. Og nu er jeg da godt nok blevet lidt lun på dem igen, og efter at ha set alle de skønheder man kan få, så tror jeg da nok lige at det er noget jeg skal kigge nærmere på til foråret... indtil da vil jeg drømme klematisdrømme :)
Jeg har været i gemmeren og finde billeder af nogle af mine egne... åhh sikke en vitaminindsprøjtning :)
