Da søen var fyldt op, sku vi ha gjort noget ved det udenom. . .
Her var vi ikke helt enige, men manden vandt diskussionen, og det blev barkflis. Efter noget tid kan jeg godt li det, men lige når det er lagt på, er stykkerne alt for store og grove. Det hjælper når det tørrer og man går på det, så knækker det i mindre stykker. Og jo, vi lagde det direkte ovenpå græsset, og vi har aldrig haft problemer med at det voksede igennem. Der er også et lag på ca. 10 cm. . .
Som jeg skrev i del 1, så er der lige præcis her en mærkelig skråning, så vi blev nød til at lave en lille stensætning fra starten af skråningen og om bag Søpavillionen. Jeg har desværre ikke et nyere billede af stensætningen, det ser ellers flot ud når det hele blomstrer. Der er røde husløg, hvide pudeprimula, blåpuder (selvfølgelig) og en stenbedsplante med hvide blomster jeg ikke ved hvad hedder.
Endelig langt om længe fik vi Søpavillionen færdig. Tænk, den stod færdig i halvandet år, det eneste der manglede var gulvet. . . Jeg forstår ikke, at vi ikke bare fik det gulv lavet - men det gjorde vi altså først halvandet år senere. Det er et fantastisk sted, at sidde og kigge på fiskene og alt det andet dyreliv der er omkring søen. Det føles NÆSTEN som om man sidder ude på vandet.
Jeg ved ikke hvornår man går fra havedam til sø, men da vi en dag så en andrik lande på vandet blev vi enige om, at det måtte være en sø. . . så nu hedder det Søen. Og da det jo er en pavillion vi har sat op ved siden af, ja så ku det jo ikke være andet end Søpavillionen :o)
Min datter og jeg gik og hyggede med nogle malingrester en søndag formiddag, og det kom der denne sten ud af. Den ligger i stensætningen ved siden af pavillionen. . .
Vi er så småt begyndt at plante, både i og ved siden af Søen. Og så kan jeg se, at det faktisk er forkert rækkefølge - gulvet i Søpavillionen er ikke færdig her - men pyt :o)
Men se så her. . . grønnere end grøn, ja nærmest selvlysende. Fiskene ku ikke ses, medmindre de var helt oppe i vandoverfladen - det er ikke det jeg forstår ved en sø. Så noget måtte der gøres! Vi vidste jo godt, at et filter med uv-lys var den eneste udvej, men det var så spidsen af den tredje jetjager. Min mand gik på DBA, og tog chancen med en brugt til 1700 kr. Den har kørt upåklageligt, så det var chancen værd. Den kører 10.000 liter vand igennem i timen, og der gik heller ikke mere end et par uger, så havde vi helt klart vand igen - det kan varmt anbefales :o)
Jeg ved godt, at jeg har vist min hyldegren nogle gange efterhånden, men jeg kan så godt li den :o)
Den blir en anelse gul om sommeren, men ellers er den grøn året rundt. Den ligger i halvskygge, og jeg har lagt mærke til, at blandt andet vandnymferne godt kan li at gemme deres æg i mosset. Planterne rundt om er hosta, hjortetungebregne og lungeurt.
Et kig fra Søen over mod Haven. Det er et lille 'rionet-vindue' der skiller bøgehækken og espalieret med kaprifolie og clematis. De små klokker er fundet i genbrug. Jeg tænkte, at de måske ville spille i vinden, men det er de åbenbart for tunge til. Til gengæld så er det helt sikkert, at hver gang min datter går forbi dem, så spiller hun en lille melodi - og det er da faktisk bedre :o)
Juni 2011 - det begynder at ligne noget. . .
Juni 2011 - inden uv-filteret har gjort sin virkning. . .
Og så ku jeg altså ikke la være med, at ta billedet af min Manneken Pis der står og 'drypper af' i decembersolen med. . . ;o)
