Viser opslag med etiketten Den vilde have. . .. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Den vilde have. . .. Vis alle opslag

søndag den 17. marts 2013

Den vilde have. . .

Jeg har før fortalt om, hvordan vi i 2004 fik 400 m2 ekstra jord. Vores have grænser op til en mark, og de 400 m2 er et indhak i marken. For at gøre det nemmere for landmanden, er man vel blevet enige om engang, at de 400m2 sku lægges til marken. Da vi fandt ud af, at vi havde de ekstra m2 ville vi selvfølgelig gerne ha dem igen :o) Vores nabolandmand er så flink, så det var ikke noget problem overhovedet. Jeg kan da godt se nu, at de har lidt problemer med det indhak der nu er blevet igen - især når deres maskiner bliver større og større. Men til gengæld har det så kostet os en del bøgeplanter da de var små, fordi han ikke helt har styr på gødningen :o) Det går også af og til galt med vandingen når han ikke får indstillet vandingsmaskinen til at stoppe det rigtige sted - så skal jeg hilse og sige at haven bliver vandet. . . men pyt, vi er rigtig glade for vores ekstra kvadratmeter :o)
I 2004 var det min mand der havde tre drømme han udlevede på vores nyerhvervede jord. En hønse/andegård, et drivhus og en havedam.

Hønse/andegården blev lavet til højre på stykket.

Drivhuset blev placeret midt i, og havedammen blev lavet til venstre for drivhuset. Havedammen - som nu er opgraderet til en sø ;o) - ligger udenfor Den vilde have.

Der sker jo ofte det, at når man har fjerkræ, så har man også rotter. Mus er en  ting, men rotter. . . det ku vi ikke leve med, så allerede i juni 2005 var hønsegården væk. Der kom flis i hele stykket, og så plantede vi hvad vi sådan lige havde, og hvad vi ku 'nasse' os til. Sådan bare hist og pist uden ret meget system, deraf navnet Den vilde have :o)

Drivhuset fik dog lov at blive stående :o) Læg mærke til den lille Troldepil til højre i billedet. . .

En kold februar dag i 2008 besluttede jeg mig for at få lidt mere system på det. Jeg flyttede egentlig ikke så meget rundt på planterne, men lavede en sti igennem det hele.



Allerede i august måned samme år så det knap så vildt ud :o)


Og Troldepilen er pludselig ikke så lille længere :o)

Når vi sidder på bænken her, så er det aftensolens sidste stråler der rammer os - og det er ren nydelse :o)

Billederne jeg tog sidste år er allerede fra 3. maj, så der fornemmer man ikke rigtig hvor tæt og dejligt grønt det er blevet. I stedet kommer her en række billeder fra 21. juli 2011.












Troldepilen anno 2011 :o)

Dog skal der lige et billede med fra 3. maj sidste år. Jeg elsker når alle Primulaerne står med deres skønne farver, det er lige hvad jeg har brug for ovenpå en farveløs vinter :o)
Og heldigvis vil de snart glæde mig igen - vi skal bare lige over en snestorm og sådan lidt. . . ;o)