tirsdag den 19. marts 2013

Min trofaste ven Primula. . .

Primulaer er så trofaste. År efter år kommer de og forsøder foråret, og fortsætter stort set 'hele året' :o)

Mange af dem jeg har, er nogle jeg har købt i foråret og har haft indenfor, og senere har jeg plantet dem ud i haven.



Desværre opdagede jeg sidste sommer, at dræbersneglene også er ret vilde med Primula. Jeg håber at vores sneglehegn holder dem ude i år :o)



 
 
Nogle bryder sig ikke om gult, jeg kan godt li det. . . i hvert fald når det gælder Primula :o)



Lilla er nogle af mine yndlinge. . . :o)

Denne er fra min svigerindes have. . .

Det er denne skønhed også :o)




Kugleprimulaerne står ved Søen - de kan godt li fugt. . .

Men ellers har jeg langt de fleste i Den vilde have. . . uhh jeg glæder mig :o)

søndag den 17. marts 2013

Den vilde have. . .

Jeg har før fortalt om, hvordan vi i 2004 fik 400 m2 ekstra jord. Vores have grænser op til en mark, og de 400 m2 er et indhak i marken. For at gøre det nemmere for landmanden, er man vel blevet enige om engang, at de 400m2 sku lægges til marken. Da vi fandt ud af, at vi havde de ekstra m2 ville vi selvfølgelig gerne ha dem igen :o) Vores nabolandmand er så flink, så det var ikke noget problem overhovedet. Jeg kan da godt se nu, at de har lidt problemer med det indhak der nu er blevet igen - især når deres maskiner bliver større og større. Men til gengæld har det så kostet os en del bøgeplanter da de var små, fordi han ikke helt har styr på gødningen :o) Det går også af og til galt med vandingen når han ikke får indstillet vandingsmaskinen til at stoppe det rigtige sted - så skal jeg hilse og sige at haven bliver vandet. . . men pyt, vi er rigtig glade for vores ekstra kvadratmeter :o)
I 2004 var det min mand der havde tre drømme han udlevede på vores nyerhvervede jord. En hønse/andegård, et drivhus og en havedam.

Hønse/andegården blev lavet til højre på stykket.

Drivhuset blev placeret midt i, og havedammen blev lavet til venstre for drivhuset. Havedammen - som nu er opgraderet til en sø ;o) - ligger udenfor Den vilde have.

Der sker jo ofte det, at når man har fjerkræ, så har man også rotter. Mus er en  ting, men rotter. . . det ku vi ikke leve med, så allerede i juni 2005 var hønsegården væk. Der kom flis i hele stykket, og så plantede vi hvad vi sådan lige havde, og hvad vi ku 'nasse' os til. Sådan bare hist og pist uden ret meget system, deraf navnet Den vilde have :o)

Drivhuset fik dog lov at blive stående :o) Læg mærke til den lille Troldepil til højre i billedet. . .

En kold februar dag i 2008 besluttede jeg mig for at få lidt mere system på det. Jeg flyttede egentlig ikke så meget rundt på planterne, men lavede en sti igennem det hele.



Allerede i august måned samme år så det knap så vildt ud :o)


Og Troldepilen er pludselig ikke så lille længere :o)

Når vi sidder på bænken her, så er det aftensolens sidste stråler der rammer os - og det er ren nydelse :o)

Billederne jeg tog sidste år er allerede fra 3. maj, så der fornemmer man ikke rigtig hvor tæt og dejligt grønt det er blevet. I stedet kommer her en række billeder fra 21. juli 2011.












Troldepilen anno 2011 :o)

Dog skal der lige et billede med fra 3. maj sidste år. Jeg elsker når alle Primulaerne står med deres skønne farver, det er lige hvad jeg har brug for ovenpå en farveløs vinter :o)
Og heldigvis vil de snart glæde mig igen - vi skal bare lige over en snestorm og sådan lidt. . . ;o)




tirsdag den 12. marts 2013

Mammutblad. . .

Jeg skal ikke male det næste lange stykke tid, så er det lissom sagt. . . for puha, hvor hænger denne renovering mig langt ud af halsen. Så derfor var søndag nærmest en dag jeg havde lyst til at fejre, for der blev den sidste dør monteret, og jeg er færdig - for denne gang :o) Lur mig om ikke jeg går igang igen til efteråret, men der er heldigvis længe til. At manden så ikke er færdig med hans projekt ude i værkstedet før om 3 ugers tid, det tager jeg ikke så højtideligt. . . jeg er færdig ;o) Og jeg kan gå i haven med god samvittighed, hvis det er det jeg har lyst til.
Det havde jeg da forårsvejret viste næsetippen frem, men der gik jeg med malerpenslen i hånden og misundede alle i andre der var i haven. Men nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, så jeg kan jo bare være glad for at jeg ikke har nået at fylde krukkerne med lækre forårsblomster. . . for føj hvor er det bare blevet vinter igen. . . brrrrr. Minus 15 grader i morges, og et hvidt dække af sne over det hele.
Jeg havde tænkt, at nu når jeg havde tid til at lave et indlæg igen, så ville jeg vise alle de dejlige ting der sker ude i haven lige nu - som jo altså er under sneen nu - men der ku jeg lige tro om igen. Så i stedet bliver det et indlæg om en plante jeg glæder mig rigtig meget til at se igen.
Det er en fantastisk plante. Den er ikke smuk som i smuk, men smuk som i imponerende, og bortset fra at den skal vinterdækkes, så er det en dejlig nem planter der passer sig selv. Jeg snakker om Mammutblad også kaldet Gunnera :o)

Vi har plantet den i Den vilde have, og her står den nederst i billedet som er fra 2008. Der er den stadig bare en lille knalding :o)
Vores plante er en aflægger fra min fars Mammutblad. Og hans plante er en aflægger fra en Mammutblad som vi selv havde i haven hvor vi boede for 16 år siden. Min fars plante findes ikke længere, men heldigvis har vi vores :o)

I 2009 er den allerede blevet noget større :o)

2010 i solskin. . . :o)

Mammutblad får 'blomster' i  juli-august. Heller ikke de er smukke som i smukke, men de kan  blive imponerende store. Her er de ret 'nye', de bliver senere røde. Se også lige hvor tykke stænglerne bliver, og med torne. . . ikke som rosentorne, men dog heller ikke særlig behagelige :o)

Her et billede fra 2011. Nu begynder det at ligne noget - synes jeg - men der er stadig lang vej til de 2-2,5 meter den kan blive. . . det varer nok lidt endnu :o)

3. maj 2012. Her er den ved at vågne op fra sin vinterdvale - midt i billedet :o)
Hvert år når den første frost har været der, så klasker Mammutblad sammen. Jeg klipper/saver bladene af og lægger dem over 'roden'. Derefter et ordentligt lag rockwool, og så plastik der bliver holdt nede af sten. Når jeg så er sikker på at der ikke kommer mere frost, ja så pakker jeg den ud igen. Der er nogen der afholder sig fra at anskaffe sig en Mammutblad på grund af det, men der er altså ikke meget arbejde i det ;o)

Og se så lige her 11. juni 2012. . . kun 38 dage senere. . .  det er da imponerende, og den bliver bare større og større. . . gad vide hvor stor den bliver i år :o)