tirsdag den 29. maj 2012

Stemningsbilleder 29. maj 2012

Jeg har længe ønsket mig et nyt kamera, og nu er jeg helt sikker på, at jeg bare må ha et. Min datter har købt sig et Canon Eos 600D - der skal nok være nogle stykker her der ved hvad det er for en størrelse :o) - og jeg fik ærbødigst lov at låne det idag. Jamen det er da helt fantastisk at lege med. Jeg ved jo slet ikke noget om alt det den kan, men synes da alligevel jeg fik taget et par gode billeder.
Her kommer lidt blandet fra i dag :)

Clematis 'Multiblue'

Lilla bolde i solskin - Allium

Krukker med Pletter i luften, Hosta og Gudeblomst. Jeg tog et nærbillede af Gudeblomsten, men det blev ikke godt - der er meget at lære ;)

Et kig om til Søen. . .

Lewisia der bare blomstrer og blomstrer. . . og tak for det :)

En anden stenbedsplante som jeg desværre ikke har navnet på. Men den skal i hvert fald heller ikke beskyldes for ikke at blomstre og blomstre :)

En afblomstret Sibirisk valmue. . . den er da nuser :)

Et kig gennem Den vilde have og ud til de åbne marker. . . som jeg normalt er vild med. . . men når det for 6 dag i streg stinker af gylle, ja så ku jeg godt undvære naboskabet med markerne. . .

Jeg har ikke så mange Rhododendroner, men denne må være mit fineste eksemplar :)

Pæonerne er begyndt at springe ud. . .

. . . og der findes vel nærmest ikke noget smukkere lige nu :)

Min nyindkøbte Rosenslynge. . .

Noget af Søen og Søpavillionen :)

Manneken Pis prøver at gemme sig bag sivet ;)  elsker spejlningen. . .

Den anden ende af Søen. . . Iriserne står fine nu. . .

Haven gennem et espaliere. . .

. . . og gennem rionethegnet :) Læg mærke til den truende himmel - det blev dog aldrig til noget. . .

Fru Statue poserer for fotografen ;)

Og til sidst den skønne Lyngfloks. . .




onsdag den 23. maj 2012

Terrassen og der omkring. . .

Det kan ikke siges for mange gange. . . nøj hvor er det dejligt vejr vi har :)
Det er næsten for varmt til at lave noget, men lidt får jeg da bedrevet. . . om ikke andet, så i hvert fald vande krukker for de er tørstige :)
Meeeeeen nu skal man jo også huske at slappe af og nyyyyde, så det har jeg prøvet i dag ;)

Fødderne op, en kold bajer og udsigt over haven - det kan jeg holde til :)

Ingen tvivl om at solen skinner. . .



Den lille dam er ved at grønnes, også på den dårlige måde. Trådalgerne stortrives og er ikke til at slippe af med, så jeg prøver bare at holde det nede. Fisk er der ingen af, for jeg synes næsten det er synd at de skal svømme rundt i det stads. Frøerne og tudserne kan jeg ikke bestemme over, og det vil jeg heller ikke. Jeg nyder virkelig at følge deres liv i og ved vandet. Jeg elsker i det hele taget at sidde på terrassen og 'følge med'. Der er en del fugle der har reder rundt omkring i haven, og bare når jeg sidder på terrassen kan jeg følge stær, solsort, fluesnapper og gærdesmutte. . . det er hyggeligt :)

 Den røde løn der står ved dammen fylder efterhånden godt. Hvor stor den må blive har jeg ikke taget stilling til endnu. . . det må tiden vise :)

 Den lille frække frø sidder hele sommeren og fniser ved vandkanten :)

Husløg, efeu og græs ved dammen. . .

Den lille syren der står med knopper.  .  . glæder mig til duften :)

Heeeh. . . en lang skygge :)









På terrassen står tre nye fuchsiaer. De sidste tre jeg havde af min fars arvestykker er gået til. . . ØV. Da vi rundede de 18 minusgrader var garagen altså ikke frostfri længere. Jeg er egentlig blevet ret glad for fuchsia, så selvfølgelig sku der nogle nye til :)

Der står også den store krukke med ærtetræet og pengebladet fredsløs. De to figurer hedder Børge og Benny. . . for 4 år siden døbte min datter alle figurer i haven - også disse to :)

 Og så har jeg opdaget en lille ny baby. . . Tobakspibeplanten har været så venlig :) Den får lige lov at vokse sig lidt større, og så kan jeg sikkert bruge den et andet sted i haven :)







mandag den 21. maj 2012

Lyserødt med afvigelser. . .

Så er det da blevet sommer, og hvor er det bare helt fantastisk :)
Idag har jeg fanget de lyserøde blomster - med enkelte afvigelser :) Jeg kan godt li lyserødt, og har faktisk flere blomster i den farve end jeg lige regnede med. . .

Den evigt skønne Lewisia i stenbedet. Jeg har dem i flere forskellige nuancer af lyserødt, men viser bare den der står med flest blomster lige nu :)

I stenbedet står også denne skønhed. Den var allerede ved at pakke blomsterne sammen. . . se i øverste højre hjørne hvor sirligt de blir rullet sammen hver aften :)

Min japanske kirsebær med røde blade. . .

Og den med grønne blade. . .

Magnolia - den er skøn :)

Min nyindkøbte Surkløver. De små lyserøde blomster passer godt sammen med de røde blade synes jeg :)

Den mørke Stenbræk. . .

Den lyse Stenbræk. . .

Nu har Paradisæbletræet åbnet alle blomsterne :)

Sidste efterår satte jeg en masse tulipanløg i lyserødt - med afvigelser ;)
Jeg kan ikke huske navnene på dem, men jeg har skiltene til at ligge :)

Den er måske mere lilla end lyserød. . . men skøn :)

Og denne er nok mere pink end lyserød. . . men særlig skøn, der er lidt pæon over den :)

Denne her er i hvert fald lyserød. . . også mere end jeg egentlig lige bryder mig om. . . men sød alligevel :)

Den er smuk :)

Ja lilla er vist farven her :)

Og denne - som nok alle kender - er slet ikke lyserød, men den sku med alligevel :) Jeg har glædet mig meget til Queen of night, og den ER bare skøn :)



Jeg elsker tulipaner, og mon ikke der kommer flere til samlingen til efteråret :)